Afstandsmåler

Der er ikke nogen grund til at bruge for lang tid på at måle op med en tommestok, da du blot kan gøre brug af en afstandsmåler. Med en sådan enhed er det faktisk muligt for dig at måle afstande til vægge e.l., der er flere meter væk. Det bedste af det hele er, at det både er let, og at det kan klares på nærmest ingen tid.

Ikke nok med, at du kan bruge den til gængse måleopgaver, så kan du også bruge den til at måle vinkler. Det kan fx være aktuelt, hvis du skal måle hældningen på et tag. Med nogle målere er det endda muligt at foretage indirekte mål i form af Pythagoras-målinger, hvor du måler fra gulv og skråt op til der, hvor væg møder loft.

Når du har gjort det, vil din afstandsmåler kunne vise sig dig, hvor høj væggen er. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at det ikke er alle afstandsmålere, der kan bryste sig af at kunne dette.

Hvad skal du bruge din afstandsmåler til?

Hvis du har brug for at måle afstand på mere end et par meter, skal der ikke være nogen tvivl om, at du vil kunne drage stor nytte af en elektronisk afstandsmåler. Det er en enhed, der gør det muligt at måle ved hjælp af laser. Gør du det, så kan du opnå en større præcision, end ved at gøre brug af en klassisk tommestok.

Faktisk er det muligt at foretage opmålinger på op til 50 meter, med blot et enkelt klik. Derfor er det også en god idé at investere i en laserafstandsmåler. Den er nemlig betydeligt mere handy, end at skulle benytte dig af en tommestok. Herunder finder du et udpluk af de ting, som du kan bruge din afstandsmåler til:

  • Du kan måle op til et nyt vindue
  • Du kan finde ud af, hvor meget maling du har brug for
  • Du kan finde ud af, hvor tykke dine vægge er
  • Du har mulighed for at gemme dine målinger, så du kan vurdere, om de afviger
  • Der er også visse målere, der er i stand til at kommunikere med en app på din smartphone. Derfor er du sikret, at du kan arbejde videre med dine måle og holde et godt overblik

Hvordan finder jeg en god afstandsmåler?

Der bør ikke være nogen tvivl om, at der er en lang række ting, der skal være i fokus, når du skal investere i en afstandsmåler. Der er dog nogle faktorer, der er vigtigere, end andre. Det er blandt andet vigtigt, at du har fokus på de nedenstående parametre, når du skal vælge en laserafstandsmåler.

  • Skærm: Du skal vælge en måler, der er forsynet med en letlæselig skærm med baggrundsbelysning. Derved er du sikret, at du også kan aflæse dine mål på steder, der er ringe oplyst.
  • Ergonomi: Du skal have et godt greb på måleren, hvilket kan sikres med en gummibelægning. Derved er du sikret, at du ikke taber den. Samtidig beskytter det den også, hvis den skulle blive tabt eller falde ud af din værktøjskasse.
  • Målereferencer: Dette afgør, hvor på apparater, du måler fra. Det kan være fra bagkanten, forkanten eller fra en lille udklappelig pind, der sidder i bunden, som gør det muligt at måle inde fra et hjørne.
  • Enhedsindstillinger: Dette er et ikke et krav, men der er dog nogen, der har brug for at kunne indstille enheden på deres afstandsmåler, så de fx får vist distancen i fod eller tommer.
  • Areal og rumfang: Der er op til flere afstandsmålere, der er i stand til at beregnet et areal, efter du har udført to målinger (længde gange bredde). Disse målere kan som regel også beregne rumfanget, efter du har lavet tre målinger (længde gange bredde gange højde).
  • Plus og minus: Det er muligt at bruge afstandsmåleren til at lægge en stribe mål sammen. Den kan dog ofte også trække dem fra. Det medfører også, at du er helt fri for at rode med papir, blyant og hovedregning.
  • Konstant: Denne funktion medfører, at det er muligt at måle uafbrudt, mens du bevæger måleren. Det kan du blive ved med at gøre, indtil du har fundet en given afstand. Det er en stor hjælp, hvis du har et ønske om at placere bordet i en bestemt afstand fra vægen.
  • Pythagoras: Med udgangspunkt i Pythagoras-sætningen kan nogle målere finde væggens højde, på trods af, at der fx er borde eller reoler i vejen. Det er dog ikke alle, der mener, at det er noget, de har brug for, men det er dog en meget smart funktion at have.

Hvor ofte skal du bruge din afstandsmåler?

En afstandsmåler er et af de produkter, der kan være uhyre rart at have liggende. Det er en enhed, der kan bruges i et hav af henseender. Har du ikke allerede har en afstandsmåler med laser liggende, er det en god idé at anskaffe dig én. Den kan du nemlig bruge til rigtig mange formål – både forudsete og uforudsete.

Er du træt af at bøvle rundt med en tommestok, er det på tide at købe en afstandsmåler. Ikke nok med, at det sjældent er uden bøvl at folde den ind og ud, så er det end ikke præcise målinger, der følger. Måler du i stedet med laser, så får du ikke blot et resultat på få sekunder, men du er sikret, at det er 100 % præcist.

Det betyder naturligvis også, at de fleste kan få brug for en afstandsmåler i hjemmet. Der er en lang række opgaver, hvor du er nødt til at måle op, før du går i gang. Hvis du gerne vil gøre det lettere for dig selv, er du bedst stillet ved at benytte en afstandsmåler.

Det er dog en god idé at tage højde for, hvor ofte du skal bruge den, og til hvad, når du skal vælge blandt det store udvalg af afstandsmålere. Mange af dem har nemlig en række avancerede funktioner, som ikke alle har brug for. Derfor er der heller ikke nogen grund til at betale for dem.

Indhent 3 uforpligtende håndværker tilbud

Ønsker du den bedste samlet tilbud? så indhent 3 forskellige forpligtende tilbud – på den måde sikre du den bedste aftale til netop dit behov.