
Skal du sælge din bolig, er der mange ting, der skal være styr på. En af de ting, der bør være af prioritet, er at få lavet en tilstandsrapport. De fleste købere vil stille krav om, at en sådan rapport er lavet, da den giver en beskrivelse af boligens tilstand.
En sådan rapport skal laves af en byggesagkyndig, da det giver vished for, at det er en person med rette ekspertise, der har lavet den. At det skal overlades til en sagkyndig, betyder, at man skal have penge op af lommen, da det ikke er gratis at få udført.
Hvad er prisen på en tilstandsrapport?
Det er vigtigt at slå fast, at der ikke kan gives et konkret svar på, hvad en tilstandsrapport koster. Det skyldes, at der er mange variabler, der spiller ind. Bl.a. er der stor forskel på, hvad det koster, alt afhængigt af, om det er et stort hus eller en lille lejlighed.
Du kan forvente, at du skal betale et sted mellem 6.000 kr. og 11.000 kr. for at få lavet en tilstandsrapport. Hvad det konkret vil koste, afhænger af flere ting. Vil du gerne vide mere om, hvilke faktorer, der spiller ind, når prisen gives, kan du læse mere på Homeowner.dk.
Er en tilstandsrapport lovpligtig?
Der er mange, der tror, at det er et lovkrav, at de får lavet en tilstandsrapport, hvis de skal sælge en bolig. Til trods for, at det er en god idé at få gjort, er det dog ikke angivet i loven, at der skal være lavet en tilstandsrapport forud for et salg.
Selvom det ikke er et lovkrav, vil du dog næppe kunne sælge din bolig, hvis ikke der er lavet en sådan rapport. Det skyldes, at det er de færreste, der har lyst til at købe en bolig, hvis de ikke kan vide sig sikre på, at en fagmand har sagt god for den.
Hvor lang tid er tilstandsrapporten gyldig?
Når du har fået lavet en tilstandsrapport, vil den være gyldig i seks måneder. Er din bolig ikke solgt indenfor seks måneder, kan du derfor være tvunget til at få udarbejdet en ny rapport.
Netop derfor er der mange sælgere, der vælger at holde igen med at få lavet en rapport, indtil en potentiel køber har henvendt sig. Dermed er man sikker på, at rapporten ikke ender med blot at gå til spilde.